UNIBET ANMELDELSE

DANSK WEBSITE

SPIL / DOWNLOAD

SPIL / BROWSER

SUPPORT | DANSK

SUPPORT | EMAIL

SUPPORT | TELEFON

SUPPORT | LIVECHAT

SPIL PÅ FARTEN (MOBIL OG TABLETS)

MAC PLATFORM

SKATTEFRIE GEVINSTER

SPILLELICENS | DANSK

Please reload

SCREENSHOTS

UNIBET - Screenshot - Betting
UNIBET - Screenshot - Live Betting
UNIBET - Screenshot - Live Casino
UNIBET - Screenshot - Poker forside
UNIBET - Screenshot - På farten
UNIBET - Screenshot - Roulette
1/1

Unibet er en svensk bookmaker, der blev dannet i 1997 og siden da har bredt sig langt udover de skandinaviske grænser. Unibet er i dag bosiddende i Malta, og der kan ikke herske nogen tvivl om, at Unibet har sat sig solidt som en af de helt store bookmakere, ikke kun på det skandinaviske og danske marked, men også på det internationale marked, hvor de har kunder i mere end 150 lande. Unibet, er et site med et godt og stort udvalg af de nyeste og bedste casinospil, derudover har de også en rigtig god og brugervenlig pokerklient som dagligt kører med danske freerolls samt store og små pokerturneringer med høje gevinster. Unibet tilbyder også betting og her gives nogle af de bedste odds, på alt inden for sport og underholdning. Unibet var en af de første til at tilbyde en ny og innovativ tilgang til casinospillet, idet det her er muligt at spille med rigtige live dealere, som kan ses via livesteam.

 

SPILTYPER

Hos Unibet kan du være helt sikker på at du altid kan finde lige det du leder efter inden for kategorien - online pengespil. Unibet har nemlig både en rigtig god Betting såvel Live Betting sektion, en super flot og funktionel pokerklient, og for ikke at glemme de mange nye, gribende og populære spilleautomater såvel casinospil. Ydermere, tilbyder Unibet også en nyere og anderledes tilgang til det at spille online om penge på, idet man nu kan få endnu mere spænding hjemme i stuen, i form af Live Casino såvel Live Betting.

 

BETTING

SPILUDBUD

Unibet har et fint sortiment af forskellige sportsgrene, der kan spilles på. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at fodbold er den sportsgren, som er ”hovedsportsgrenen” hos Unibet. Det fremgår bl.a. i diverse re­klamer, som f.eks. Unibet-reklamen hvor selveste Brian Laudrup medvirkede. Unibet har derfor også de bedste rækker re­præsenteret i en lang række lande, som selvfølgelig inkluderer England, Spanien, Tyskland, Italien og Frank­rig, men der kan desuden spilles på fodbold i lande som Slovenien, Marokko og Kina.

 

Vi kunne dog godt forvente et lidt større udbud i de lavere rækker i fodbold, når det er her, at Unibet har lagt sit hovedfokus. Der kan fx ikke oddses på den danske 2. division eller Danmarksserien, og andre rækker i nogle af de min­dre fodboldkyndige lande er desværre heller ikke at finde. Mange kan muligvis undvære udbud som disse, men det havde ikke desto mindre givet en endnu bedre helhedsbedømmelse, hvis ud­buddet i de lavere rækker var en tand bedre. Desuagtet skal det siges, at du stadig kan finde mindre rækker som den skotske League Two, den engelske Conference League og den hollandske Jupiler Ligue.

 

Selvom fodbold er den sportsgren, der er allermest fokus på, er det heldigvis ikke ensbetydende med, at der ikke er mange andre sportsgrene at spille på hos Unibet. Udover fodbold finder du selvfølgelig sports­grene som tennis, basketball, amerikansk fodbold, ishockey og håndbold, og her kan du også oftest dykke ned i de lavere rækker og lavere rangerede kampe, hvis du har lyst til at oddse på dem. Til disse sportsgrene er der generelt set et fint udbud af rækker, som også kan tælle nogle af de næstbedste rækker. Den næst­bedste nordamerikanske ishockeyliga AHL er bl.a. repræsenteret.

 

Udover de mest populære sportsgrene har Unibet desuden nogle af de sportsgrene, som den almindelige oddser måske ikke umiddelbart havde tænkt på. Du kan fx oddse på E-sports (computerspilskampe), Bandy (som er en slags ishockey, bare med en bold) eller skak. Du finder derudover dart, som i de senere år har fået en stigende popularitet og interesse hos bookmakere og bettere. Sidst skal det også nævnes, at der er nogle meget underholdende og anderledes specialspil. Du kan spille på vinderen af X-Factor i Storbritannien og årets britiske sportspersonlighed, men du finder også specialspil, som du nok ikke lige på forhånd havde regnet med fandtes. Der er bl.a. odds på, om den svenske krone stiger i værdi eller ej, og du kan ydermere kaste dig ud i at forudsige, hvorvidt de svenske benzinpriser vil stige eller falde. Odds som disse aner du højst sandsynligt ikke meget om, men det bidrager dog stadig til underholdningsværdien, at sådanne odds findes. Når det kommer til antallet af forskellige typer væddemål til alle de sportsgrene og ligaer, der er at spille på, holder Unibet overordnet set en høj standard, som bestemt kan måle sig med andre konkurrenter og på nogle punkter udkonkurrere dem.

 

Til fodbold er der oftest et stort udvalg af forskellige slags væddemål. I Superligaen samt de største ligaer og turneringer som Premier League, La Liga og Champions League kan du være sikker på, at der er alle de spiltyper, du måtte forvente, hvilket selvfølgelig inkluderer handicap, antal mål, halvleg/fuldtid mm. I disse ligaer er der endvidere masser af andre spiltyper og specialspil, og her kan du fx oddse på, om hver eneste spiller i hele truppen scorer eller ej. Et specialspil kan også vedrøre, om en bestemt spiller har mindst ét skud på stolpen eller overliggeren i løbet af kampen. Disse slags spiltyper bliver der naturligvis færre af, når vi bevæger os mod de mindre populære ligaer.

 

Unibet er en skandinavisk bookmaker, og det får man heldigvis også at mærke som dansker. I den bedste danske fodboldrække, Superligaen, kan der til nogle kampe være over 120 forskellige markeder at spille på, hvilket må siges at være særdeles imponerende. I andre større sportsgrene har Unibet samtidig oftest et fint antal væddemål. På basketballfronten er der et flot udvalg af spiltyper til NBA, og her er der ligeledes fordele ved at være dansker, idet Unibet nemlig skil­ler sig særligt positivt ud i den bedste danske basketball-liga, som desuden snart bliver sendt på TV2’s sportskanal.

 

I den nordamerikanske ishockeyliga NHL har Unibet også et rigtig flot antal væddemål, og til tennis er ud­valget af spiltyper ligeledes altid stort til kampe med højt rangerede spillere. Her er der altid over 60 forskellige slags væddemål til hver kamp, og her har de for længst sat konkurren­terne af, som har svært ved blot at komme over 10 forskellige typer væddemål. Til amerikansk fodbold er der et udmærket antal af spiltyper, men her lægger Unibet sig dog ikke helt i front, og det samme er også gældende for håndbold.

 

LIVEBETTING

Livebetting er i de senere år blevet yderst populært, og det er naturligvis ikke gået Unibets næse forbi. Har du set nogle af Unibets reklamer, vil du formentlig også vide, at de har satset massivt på livebetting. Udval­get kunne dog være en lille tand større, når vi taler mængden af liveodds-begivenheder. Du kan alligevel være sikker på, at du, i de fleste tilfælde, vil blive tilfredsstillet af antallet af liveodds, der er til de forskellige begivenheder.

 

I de store fodboldkampe er der et bredt udvalg af liveodds, hvor der kan spilles på hjørnespark, næste gule kort, næste målscorer mm. Udvalget svinder selvfølgelig i mindre kampe, og her må du bl.a. undvære at kunne spille på hjørnespark. Udvalget er dog stadig ganske acceptabelt, og i kampe fra de mest perifere ligaer vil du stadig kunne spille på en masse målspil, som fx kan være - i hvilket tidsinterval næste mål sco­res, samt resultatet af kampen. I andre sportsbegivenheder har Unibet tillige et flot udvalg af liveodds. Her kan tenniskampe bl.a. fremhæ­ves, hvor der er ofte kan spilles på en masse parti, sæt- og kampspil. Disse liveodds kan også findes ved kampe med lavt rangerede tennisspillere. I basketball er udbuddet af liveodds tilsvarende stort, og til en NBA-kamp kan du altid livebette på en masse point, handicap og quarterspil.

 

Unibet streamer rigtig mange forskellige kampe, hvilket vi selvfølgelig synes er en rigtig fed bonus. Der streames også på mindre kampe, hvilket helt klart er en fordel, hvis du livebetter på begivenheden, og den ikke er mulig at se andre steder. Man kunne måske fristes til at tro, at de ikke havde rettighederne til de større begivenheder, men så kan man godt tro om igen. Unibet streamer nemlig både store fodbold­kampe fra bl.a. La Liga, Serie A og Ligue 1, og der streames desuden også bl.a. tenniskampe med topspillere, samt NBA.

 

ODDS & TILBAGEBETALING

Overordnet set holder Unibet en fin standard, når vi taler odds og den teoretiske tilbagebetalingsprocent. I de største fodboldkampe, som inkluderer de 5 største ligaer, ligger tilbagebetalingsprocenten på 93-94 %. Mønstret er sådan set det samme i andre store sportsgrene, hvor den ligeledes naturligt nok er større i de store ligaer i forhold til de små, og her følges Unibet ret fint ad med andre bookmakere, som også ligger på omkring 93-94 %. I mindre sportsgrene kan oddsene til tider være lige lovligt lave, med en tilbagebetalingsprocent der på en dårlig dag kan snige sig under de 90 %, men som regel ligger den en eller to procent højere, selv i de mind­ste kampe. Oddsene holder sig for det meste stadig på et niveau, der må beskrives som udmærket. Vælger du at spille det, der hedder asian handicap, så ligger tilbagebetalingsprocenten på omkring 95-96 %.

 

HJEMMESIDE FUNKTIONER (layout, brugervenlighed, hastighed mv.)

Unibet har generelt set en rigtig flot hjemmeside i sportssektionen. Den er let at gå til med sportsgrene og ligaer, som du kan vælge ude i venstre side og oddsene placeret i midten. Hastigheden på hjemmesiden ligger på niveau med andre bookmakere, og den må derfor siges at være godkendt. Brugervenligheden er god, og har du på forhånd bestemt dig for at oddse på et særligt hold eller spiller, vil det højst sandsynligt ikke tage dig lang tid at finde frem til det. Et rigtig stort plus ved Unibets hjemmeside er, at de har en søgefunktion. Det betyder, at du bare kan taste et hold eller en spiller ind i søgefeltet, hvorefter den finder de odds med det hold eller den spiller, som der er at spille på hos Unibet. Derudover har Unibet en flot statistiksektion, hvor der tilmed er en søgefunktion. Her kan du selvfølgelig både finde hold og spilleres seneste form, deres placering i ligaer og turneringer, og i de største fodboldli­gaer kan du også se personlig statistik for hver enkelt spiller, som bl.a. viser hvor mange minutter en spiller har spillet, samt hvor mange mål den pågældende har lavet. Unibets livebetting-sektion er efter vores mening den mest overskuelige på markedet, hvor du kan tilføje kampe til ´favoritter´, så du på en overskuelig måde kan følge med i de live-kampe, som du har lyst til. Du finder desuden hurtigt ud af, hvilke kampe du kan streame, da de også har en hel plads for sig selv under ’streamed’.

 

UNIBET PÅ FARTEN

At placere væddemål fungerer også godt på mobil og tablet via - Unibet Pro-appen. Layoutet er overskueligt og minder meget om det, du får på computeren. Det første du bliver mødt af på forsiden er liveodds, de mest populære sportsgrene samt de mest populære ligaer inden for disse sportsgrene. Hastigheden i deres betting-app er udmærket, men den kan dog til tider føles en anelse langsom. Dette opvejes dog andre ste­der i bedømmelsen. Udover deres Unibet Pro-app har de også nogle ekstra tjenester på mobil og tablet til gavn for deres kunder. Du kan bl.a. vælge at få til­sendt sms’er angående nye bonusser samt spiltips fra Brian Laudrup og andre spileksperter.

 

Du kan også få en app, der er lavet til fodboldfans med både livescores og statistikker, så du altid kan tjekke de seneste formkurver for hold og spillere, hvilket giver basis for gode og velovervejede odds. At finde rundt i junglen af forskellige odds kan være vanskeligt, men noget andet der kan være endnu vanskeligere er at finde rundt i junglen af sportskampe og i særdeleshed fodboldkampe. Derfor har Unibet en app, der hedder Unibet Sports TV, hvor du let kan se, hvilke sportskampe der bliver sendt for danske kana­ler. Denne app kan fås til både mobil og tablet.

 

BETTING KONKLUSION

Unibet er en solid bookmaker, der er blevet endnu mere respekteret på det internationale marked i de senere år. Deres spiludbud er ganske flot, men vi havde dog gerne set, at udbuddet bredte sig ned til flere af de mindre rækker. Med hensyn til antallet af spiltyper er Unibet stærk i de største ligaer og i de største sportsgrene, men svagheden ligger dog i de lavere niveauer, hvor det til tider kan blive lige skrabet nok. Unibet har også mange liveodds til de forskellige begivenheder, men her kunne vi dog endvidere savne, at der var lidt flere begivenheder at vælge mellem. Oddsene er godkendte og lægger sig fint ind i mængden sammenlignet med andre bookmakere. Alle disse ting bliver præsenteret fint med et flot layout på PC, som skiller sig positivt ud. De regelmæssige bonusser, ekstra apps til mobil og tablet, spiltips via sms samt en dansk youtube-kanal med spiltips og andet fodboldunderholdning, er noget som andre bookmakere kunne tage ved lære af. En ulempe, som også kan forekomme hos alle andre bookmakere, er at du kan opleve personlige limits, som betyder, at der kan komme begrænsninger for, hvor meget du kan spille, hvis du vinder mere, end hvad Unibet bryder sig om. På trods af dette er Unibet dog stadig en af de bedste bookmakere på markedet, som vi bestemt her på spilforpenge.dk kan sige god for. 

 

UNIBET CASINO

Unibet er en stor og rigtig seriøs udbyder af casinospil, dette betyder derfor også at du altid kan være sikker på at finde de nyeste, de sjoveste og de allermest populære spilleautomater på markedet. Som en hver anden seriøs udbyder af casinospil, så har Unibet selvfølgelig også alle de klassiske bordspil, i form af Black Jack, Baccarat og Roulette i flere forskellige og spændende varianter.

 

Som en af de få spiludbydere, så har Unibet lavet en mere eller mindre radikal innovation, idet de har formået at flytte den klassiske casinostemning som man har ved interaktion med dealere ved bordene på et klassisk casino, helt hjem til dig foran pc’en. Dette betyder blandt andet også at det ikke længere er dig mod en computer, men nu er det faktisk dig mod en dealer og dette gør det dermed langt sjovere og mere interessant. At dealerne hovedsageligt er kvinder, er højst sandsynligt ikke tilfældigt men det er for de fleste mænd vel også en af grundende til at live casino, er en tand mere interessant end at se på et animeret pokerbord. Unibets Live Casino sektion, gør det muligt at spille de populære og klassiske bordspil som Roulette, Black Jack og Baccarat.   

 

UNIBET POKERKLIENT

Unibet har en pokerklient, hvor man som bruger ikke går galt i byen med at være bruger af denne. Unibets pokerklient er nemlig utrolig nem at gå til og funktionerne virker helt instinktivt for erfarende såvel nye spillere. Softwaren i pokerklienten fungerer helt gnidningsfrit, og det giver en rigtig god og problemfri spiloplevelse. Selve lobbyen er pæn og overskueligt og det er let at skifte mellem f.eks. turneringer, cashgames og sit & go’s. Derudover er det rigtig let at sætte sit filter op, så det kun er nogle bestemte pokervarianter eller blind størrelser man ønsker at se i lobbyen. Selve pokerbordene er grafisk rigtig pæne og stilrene, og grafikken samt de animationer som man ser når man spiller, kører rigtig godt og uden selv små problemer.

 

Spil på anonyme borde, og slip for at spille mod folk som kender din spillestil og derfor har en edge over for dig. Ved anonyme borde, har man mulighed for at spille mod andre som også ønsker at være anonyme og det er derfor kun det du kan finde ud af om en given person i den givne session, som du samt dine modstandere kan bruge til at træffe beslutninger om hvordan de skal spille en given hånd. Med disse anonyme borde, er det slut med at man som begynder f.eks. bliver stalket af pokerhajer igen og igen, anonyme borde er derfor en god måde til at komme i gang med poker, og dermed lære de grundlæggende regler såvel strategier. Så du fra start kan skabe dig et godt image som pokerspiller, når du vælger at give dig i kast med de traditionelle borde hvor dit alias er synligt. 

 

En rigtig interessant feature i Unibets pokerklint, er noget som hedder Bad Beat Jackpot. Dette betyder kort fortalt at selv om du ender med at tabe en hånd, så kan du være så heldig at hånden opfylder kravene for at udløse Bad Beat Jackpotten, som kan være over 1 million kroner værd. Dette betyder at du reelt set kan tabe 5 kroner, men ende med at vinde f.eks. 500.000 kr. på selvsamme hånd.

 

Læs mere om Bad Beat Jackpot

 

Blaze Poker, er Unibets svar på det populære og efterhånden meget udbredte pokerspil hvor man får en ny hånd eller bliver flyttet til et nyt bord så snart man folder en hånd. At slippe for ventetiden er også en rigtig fornuftig ide, og det er derfor indlysende hvorfor disse hurtigheds pokervarianter er stadigt stigende i popularitet.

AKTUELLE KAMPAGNER

 

OPRET EN KONTO HOS UNIBET OG FÅ:

 

  • FÅ 100 KR. I RISIKOFRIT SPIL, NÅR DU SPILLER FØRSTE GANG PÅ EN MOBIL-ENHED

  • CASINO REWARDS PÅ OP TIL 25.000 KR. - FULDFØR MISSIONER OG FÅ POINT

  • FÅ OP TIL €500 I BONUS OG FÅ 100 KR. GRATIS I CASH GAME BILLET

 

 

 

FORDELE

 

Bad Beat Jackpot ift. Poker

 

Stort og godt udvalg af spilleautomater

 

Blaze Poker

 

Spil for sjov funktion

 

Flot og glidende spilsoftware

 

Spil på mobilen eller tablet

 

Tips til betting via mobilen

 

Mange kampe kan streames

 

Jævnlige bonusser og free bets

 

Godt udvalg af liveodds

 

ULEMPER

 

Spiludvalget kunne være en smule større

 

Risiko for personlige limits på Betting

STJERNER

--- 4.5/5 ---

BONUSMULIGHEDER

HJEMMESIDE FUNKTIONER

SPIL PÅ FARTEN

SPILUDBUD

SPILTYPER

MULIGHEDER FOR LIVE-SPIL

IND- OG UDBETALINGER

BETTING VURDERING

CASINO VURDERING

POKER VURDERING

Please reload