POKER GUIDE

​​ROYAL FLUSH

 

 

STRAIGHT FLUSH

 

FIRE ENS

 

FULDT HUS

 



FLUSH

 

STRAIGHT

 

 

TRE ENS


 

TO PAR

 

ET PAR

 

GRUNDLÆGGENDE POKER REGLER - KORT FORTALT

 

CASH GAMES

At spille med i et cash game, er anderledes i forhold til en turnering, idet det er muligt at spille med i et cash game på alle tider af døgnet. Et cash game kan starte så snart der minimum er 2 spillere, og de eneste 2 ting som kræves for at man kan spille med i et cash game, er at der er en ledig spilleplads. Hvis dette er tilfældet, så kræves det bare at man har nogle penge, som man kan tage med til bordet. Når man skal spille med i et cash game bliver man nødt til at kigge på sin bankroll, og ud fra denne vurdere hvilken blind størrelse som passer til ens bankroll.

 

TURNERINGER

Turneringer findes i mange forskellige varianter, men det generelle kendetegn ved turneringer er at de har et bestemt starttidspunkt og ofte har de også et minimums og et maksimums antal af spillertilmeldinger. Når man spiller med i en turnering vil der, hvis ikke der er tale om en freeroll turnering, blive påkrævet et tilmeldingsgebyr på alt lige fra $ 0,10 og opefter. Når man spiller med i en turnering er der også forskellige ting man kan vinde som præmie, dette kan f.eks. være penge eller forskellige gaver, men det kan også være billetter til større turneringer som man måske ikke har råd til at betale tilmeldingsgebyret til, og her kan en vunden billet give muligheden for at spille med og potentielt vinde en turnering man ellers ikke ville have kunnet deltage i.

 

SIT 'N GO

At spille en Sit ‘n Go turnering kan beskrives som en mini turnering, og en Sit ’n Go turnering vil i modsætning til almindelige turneringer som har et starttidspunkt, ikke have et sådant, idet en Sit ’n Go turnering starter så snart den når den fastsatte spillertilmelding.

 

HEADS UP

At spille heads up, betyder at man kun er to personer ved et givent bord, dette betyder derfor også at der er en væsentlig forskel i at spille heads up, i forhold til at spille mod 5-9 personer.

 

FREEROLLS

Hvis man oversætter ordet freeroll til dansk, betyder dette at man spiller gratis, og dette beskriver faktisk hvad freerolls går ud på. Freerolls er turneringer, hvor man ikke behøver/har brug for at tage sine egne penge med til bordet, det er altså muligt at vinde penge uden at risikere sine egne.

 

DEALER-BUTTON

Denne ”knap” eller brik er afgørende for hvornår man som spiller skal betale blinds store som små, samt hvilken position man starter i mm.

 

BLINDS

Blinds er en slags tvungen indsats og hvorvidt man skal betale enten big eller small blind afhænger af ens position og dermed positionen af Dealer-knappen. Small blind er den position lige til venste for dealer-knappen, og big blind er til venstre for small blind.

 

ANTE

At betale ante er i modsætning til blinds, noget alle spillere skal betale før der bliver givet kort. Dog er det ikke altid at ante er med i et spil poker, i Texas Hold ’em ses ante som regel kun i turneringer. Formålet med ante i turneringer er bl.a. for at undgå at folk spiller alt for tight, og med en tvungen indsats er chancen for at der er mere action pr. hånd større idet en yderligere indsat op til størrelsen på big blind dermed er mindre.

 

OUTS

Outs, er de kort som man mangler for at opnå en given håndrangering. Antallet af outs kan man så henholdsvis gange med 4 eller 2 for at finde ud af hvilken procentvis chance man har for at opnå denne hånd. For at udregne procenterne af ens hånd kan man gange sine outs med 4 på the flop, og man kan gange sine outs med 2 på the turn.

 

CHECK

Når man checker, undlader man at lave et bet. Hvis alle spillere checker i en given spille runde f.eks. efter the turn, da vil man blot fortsætte til the river.

 

CALL

At calle, vil sige at man matcher et givent bet eller et givent raise.

 

RAISE

At raise, vil sige at man øger sin indsats og man tvinger dermed sine modspillere til enten at folde, calle eller re-raise.

 

RE-RAISE

Vil sige at øge indsatsen efter at en modspiller har øget indsatsen.

 

FOLD

At folde, betyder at man dropper/smider sin hånd og man er dermed ikke længere med i den pågældende spillerunde.

 

BLUFF

At bluffe, er at få andre til at tro at man har en anden og måske bedre eller dårligere hånd end man i virkeligheden har, og hvis dette bluff spilles rigtigt kan man forøge sin gevinst, idet modstanderederne tror de har den bedste hånd, og de er derfor villige til at satse mere.

 

 

ET SPIL POKER - KORT FORTALT

Et spil poker foregår med 2-10 personer til stede ved et givent pokerbord. Afhængigt af Dealer-knappens position, da betaler en person small blind og en anden person betaler big blind.

 

Der gives to kort til hver spiller, hver spiller har efterfølgende 5 valgmuligheder:

 

1) man kan checke (kun i nogle tilfælde)

 

2) man kan folde og dermed opgive sin hånd

 

3) man kan calle og dermed matche størrelsen af f.eks. big blind

 

4) man kan raise, altså at øge indsatsen

 

5) eller man kan re-raiser, og dermed øge indsatsen yderligere (kun hvis en spiller har lavet et raise)

 

Disse 5 valgmuligheder skal man som spiller tage stilling til hver gang der bliver lagt nye fælleskort ud, man skal dog kun tage stilling til disse 5 valgmuligheder hvis man stadig er med i et givent spil og man altså ikke har foldet.

 

 

Man skal som spiller derfor træffe denne beslutning efter:

THE FLOP - Her gives de første tre fælleskort, og man kan gange sine outs med 4.

 

THE TURN - Her gives et nyt og fjerde fælleskort, og man kan gange sine outs med 2.

 

THE RIVER - Her gives det sidste fælleskort, og man har derfor ikke flere outs.

 

 

Den spiller som har den bedste hånd, eller som får de andre til at folde vinder potten og dermed også den pågældende spillerunde.

 

 

HVAD ER EN ODDS CALCULATOR??

En odds calculator, er en måde hvorved man kan udregne ens chancer for at vinde en given hånd. Dette betyder også at jo flere informationer man har om en eller flere af sine modstandere, jo mere præcis vil udregningen af ens vinderchancer dermed også blive.

 

Der findes et stort udvalg af odds calculator’s på nettet både nogle som man kan købe, men også nogle som man gratis kan benytte.

 

 

HVAD ER RAKEBACK??

Rake er en slags gebyr og det som Pokersiderne lever af. Måden de får denne rake på er hver gang der spilles en hånd og dermed også en pot, da går en procentdel af den samlede pot til det Pokersite man spillede den givne hånd hos. Normalt vil man i cashgames betale rake hver gang man spiller en hånd, men i turneringer skal man kun betale rake en gang, nemlig ved registreringen til turneringen, her tages der typisk to beløb det ene går til præmiepuljen og det andet er et gebyr(rake).

 

Rakeback er altså den del Pokersiderne tjener på dig som spiller, som man faktisk kan få tilbage, ofte er dette en måde for Pokersiderne at holde på deres spillere og rakeback kan ses som en slags loyalitetsbonus. Typisk vil man kunne få op til 30 % i rakeback, der findes dog forskellige rakeback plans alt efter hvilket Pokersite man spiller hos, så rakeback kan både være større eller mindre end 30 %.

 

 

HVAD ER EN BAD BEAT JACKPOT??

En Bad Beat Jackpot, er en jackpot som kun er mulig at vinde i Poker, og i modsætning til traditionelle jackpots så skal man faktisk tabe, for at kunne vinde en Bad Beat Jackpot.

 

Måden man vinder en Bad Beat Jackpot, er ved at tabe til en bedre hånd. Dog skal ens hånd og den hånd man taber til, leve op til et minimumskrav, kravet for at komme i betragtning til en Bad Beat Jackpot kan være at hænderne skal være four-of-a-kind (fire ens) eller stærkere, dette variere dog fra Pokersite til Pokersite.

 

Normalt går ca. 30 % af Bad Beat Jackpotten til taberen af hånden, 20 % går til vinderen og alle som til start er blevet tildelt kort, modtager til sammen 10 % af Bad Beat Jackpotten. De resterende 40 % går til en ny Bad Beat Jackpot samt profit til Pokersitet. (Disse tal er kun et eksempel på hvordan en Bad Beat Jackpot bliver delt, tallene kan variere fra Pokersite til Pokersite, og ikke alle Pokersites har en Bad Beat Jackpot)

 

En Bad Beat Jackpot er progressiv, og derfor vil den stige hver gang en pot bliver vundet, idet den ligesom med raken tager en procentdel af hver pot.

 

 

POKERSKOLE - LÆR POKERREGLER OG STRATEGIER!

En lang række af de førende spiludbydere som har en Pokerklient tilknyttet deres brand, har som ofte også deres egen Pokerskole hvor man som begynder kan lære alle de grundlæggende regler og strategier, som gør sig gældende for at opnå succes med sit pokerspil og dermed blive en vindende pokerspiller. Pokerskolerne er dog ikke kun for begyndere, ofte er der også mulighed for at øvede kan lære nogle tips og trick, samt lære at anskue en given situation anderledes og meget andet.

 

For at lære flere Poker Regler og Strategier - Opret da en spillekonto hos en spiludbyder som har en pokerskole.

 

POKERHÆNDER - RANGERINGSOVERSIGT

Nedenfor, ses rangeringen af de hænder som er mulige at opnå i Texas Hold ’em. Nederst til højre ses den hånd hvis rangering er lavest, og øverst til venstre ses den hånd som er den absolut bedste rangering.